Min kæreste er væsentlig klogere og "hurtigere" end jeg. Han er meget videbegærlig, innovativ og socialt stærk. Han har en meget høj IQ, helt generelt. Det var selvfølgelig en af de ting jeg faldt for og jeg er frygtelig glad for ham. Men.. Jeg føler mig ekstrem utilstrækkelig og jeg kan ikke altid lide den person jeg bliver, når jeg er sammen med ham. Jeg bliver usikker, fordi jeg ikke kan "være med på hans niveau" og jeg kan simpelthen ikke give ham modspil. Jeg kan mærke at det begynder at gå mig meget på. Jeg vil lige understrege, at han på ingen måde er arrogant eller ser ned på mig. Han behandler mig rigtig godt. Jeg tror ikke, at han ser noget i vejen med det. Han forventer måske ikke dét fra mig og vil bare gerne have en pige der er sød og nem at være sammen med. Men det er ikke nok for mig. Jeg vil gerne have, at han synes, jeg er sej og at jeg også kan lære ham noget og vise ham noget nyt engang i mellem. Overraske ham og forundre ham. Og det føler jeg bare slet ikke at jeg gør. Jeg kan mærke at det påvirker mit selvværd og at jeg ikke føler mig god nok til ham. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre? Jeg elsker ham, men jeg kan ikke lide den person jeg bliver og jeg kan jo ikke blive ved med at se til mens jeg bryder mit eget selvværd ned. Skal jeg erkende at vi bare ikke passer sammen?

Kvinde
09-09-2017. Kl. 11:08

Du skal være logget ind for at kunne skrive

Vis:

Du skal erkende at du allerede har brudt dig selv ned, og antaget hvad din kæreste kan lide uden hans indblanding. Du har skabt en idé i dig selv om at du ikke er "god nok", eller matcher ham på modspil - uden at høre ham om hvad han oplever.

For mig lyder det som om at du virkelig godt kan lide ham, og du ser så meget op til ham at du gerne vil være som ham - men ikke kan. Og det bebrejder du så dig selv for og vender det som grund til at I ikke kan være sammen.

Mit bedste råd er at du lader være med at prøve på at være noget du ikke er, og istedet bare er dig selv - det lyder pisse dumt, men du bliver ikke lykkeligere af at være noget andet. Og så giv det lidt tid, for så kommer det stille og roligt at du begynder at matche ham og han matcher så dig. Det vil dine venner sikkert kunne fortælle dig om noget tid.

Så drop dine tanker om at du ikke skulle være god nok, for hvis du ikke var det, så ville han ikke være sammen med dig. Og er du usikker, så prøv at spørg ham.

Kimowich, 31 år 09-09-2017. Kl. 12:52
Er du enig?
  • 14
  • 4
Se 3 tidligere kommentarer

Du kan fange mig her, eller du kan skrive på min mail [email protected] hvis du foretrækker det lidt mere privat

Kimowich, 31 år 11-09-2017. Kl. 01:26

Du skal være logget ind for at kunne skrive

Tror folk ofte glemmer, at det ikke kun er viden der gør en klog. Man kan være klog på mange måder. Det kan jo også være du er praktisk anlagt. Så du kan nogen ting, som han ikke kan. Netop fordi han har læst en masse bøger, men ikke rigtig har brugt sine hænder. Jeg tror heller ikke han vil have modspil, når han er sammen med dig, men en sød pige der lytter. Ofte vil vi fyre bare have en kvinde ,der har vores ryg så vi kan føle os "trygge". Jeg tror du har en masse kvaliteter, som han har valgt dig på. Du skal jo huske der er en grund til at han har valgt dig, og ikke en af de "kloge" piger. Du giver ham sikkert noget som han savner, og har mangel på i sin hverdag. Så jeg er ret sikker på, han synes du er sej. Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke overrasker ham og forundre ham på din måde. Vi alle er gode til et eller andet. Han vil elske det, netop fordi det er dig.

Atypisk, 29 år 10-09-2017. Kl. 19:24
Er du enig?
  • 5
  • 3

Du skal være logget ind for at kunne skrive

Er så enig med Kimowich her. Drop alt det der med, at du ikke er god nok. Hvis han er lige som mig, så syntes han bare, at det er sødt, at du ikke er så begavet som ham. Når han er sammen dig føler han sig sikkert vild klog og kan være "provider" på en måde.

Jeg tror en ting er sikkert. At du ikke er lige så begavet som ham, er et plus for ham og det er noget af det han kan lide ved dig.

prøvmig, 21 år 10-09-2017. Kl. 02:07
Er du enig?
  • 3
  • 6

Du skal være logget ind for at kunne skrive

Ugens quickie

Retningsliner

Husk at tale pænt til hinanden, ik? Det er mere nice for alle.

Vi fjerner indlæg, som:

  • taler grimt og personligt om andre
  • indeholder links til billeder af andre end dig selv. Hvis vi mistænker, at personen på billedet ikke har givet tilladelse til det, så fjerner vi det. No questions asked. 
  • kun har til hensigt at reklamere for kommercielle produkter
  • har et sprogbrug, der ikke er passende
  • ikke overholder loven 
  • bare er nederen og ikke bidrager til en positiv debat

Er du uenig i en kommentar, så giv den en thumbs down. Brug kun "Rapportér", hvis det strider imod disse.

Brugere, der gentagne gange ignorerer advarsler, vil blive blokeret.

Har I spørgsmål eller kommentarer, så skriv endelig til os på [email protected]

 

 

Du skal være logget ind for at kunne skrive